Shadowbanned

At være fanget i samfundets snævre rammer

Jeg har ofte følt mig fanget. Fanget i en verden, der fortæller mig, hvordan jeg skal være, hvad jeg må vise, og hvad der er rigtigt og forkert. Som om der altid er nogen, der holder øje – en usynlig dommer, klar til at straffe mig, hvis jeg træder ved siden af. Og måske mest af alt, hvis jeg viser mig selv, som jeg virkelig er.

Jeg har mærket frygten for at blive censureret, ikke bare på sociale medier, men af samfundet generelt. Det er som om, der er en linje, vi ikke må krydse, en linje, der bliver tegnet af regler og normer, som ingen af os rigtigt har valgt, men som vi alligevel følger. Og når jeg nærmer mig den linje, kan jeg mærke angsten krybe ind. "Hvad vil de sige? Hvad vil de tænke om mig, hvis jeg viser for meget af mig selv? Hvis jeg er for stærk, for sensuel, for oprigtig?"

At blive straffet for at være sig selv

For nylig oplevede jeg det igen. Jeg delte noget på Instagram – en video, hvor jeg følte mig stærk, fri, i kontrol over min egen krop. Det var mig, der fejrede min krop, min sensualitet, min ret til at være til stede i verden på mine egne præmisser. Men det, der skete, var det samme, jeg har oplevet før: Jeg blev shadowbanned.

Der er en særlig følelse, der følger med at blive shadowbanned. En følelse af, at nogen har lukket munden på dig, uden at du engang fik chancen for at forklare dig. Det er som at blive hvisket til: "Du er forkert. Du passer ikke ind her. Din stemme er for høj, din krop er for meget, dine følelser er for farlige."

Og det er her, skammen kommer snigende. Skammen over at have overtrådt reglerne, skammen over at være blevet set som for meget. Det er den samme skam, vi har båret med os i århundreder – skammen over at være kvinder med kroppe, der ikke må vises, over at have behov og ønsker, der ikke må nævnes.

Hvornår har du sidst følt, at du var for meget? For højrøstet, for følelsesladet, for fri? Og hvad gjorde den følelse ved dig?

At tage ejerskab over sin egen krop

Men her er sagen: Jeg nægter at lade mig kue. Jeg nægter at lade skammen vinde. For hver gang vi gemmer os, hver gang vi bøjer os for de usynlige regler, mister vi en del af os selv. Og hver gang vi mister lidt mere af os selv, bliver vi svagere, mere tilpassede – til det punkt, hvor vi glemmer, hvem vi i virkeligheden er.

Når vi censureres for at vise vores kroppe, vores følelser, vores selviskhed, er det et tegn på, at samfundet stadig frygter forandring. Det frygter dem, der tør være frie. Men jeg vil ikke leve i et samfund, der er bygget på frygt. Jeg vil leve i et samfund, hvor vi kan være, hvem vi er – stærke, sårbare, sensuelle, vilde.

Historien gentager sig

Jeg ved, at jeg ikke er alene. Historien har vist os igen og igen, at dem, der tør stille spørgsmål, altid bliver mødt med modstand. Når nogen bryder med normerne, er de altid blevet stemplet som oprørske, uopdragne, ja, nogle gange ligefrem gale. Men det er netop de mennesker, der har rykket os fremad.

Har du nogensinde følt, at du blev straffet for at være dig selv? For at stille spørgsmål ved det, andre tog for givet?

Jeg tænker på kvinderne, der kæmpede for stemmeret, og på borgerrettighedsbevægelsen. På alle dem, der har stået op mod uretfærdighed. Dengang blev de kaldt farlige. I dag ser vi dem som helte. For de turde være uopdragne. De turde være frie.

At stå imod modstanden

Det er ikke nemt at være den, der går imod strømmen. Modstanden er reel, og det gør ondt. Jeg mærker den hver dag – både i de store ting, som når jeg bliver censureret, og i de små ting, som når jeg mærker blikkene på gaden, der dømmer mig for at være mig. Men jeg ved, at det er nødvendigt.

Hvordan kan du begynde at bryde fri fra de regler, der holder dig tilbage? Hvad ville der ske, hvis du turde være fuldt ud dig selv, uden frygt for straf?

En revolution starter med os

Jeg skriver dette, fordi jeg vil starte en samtale. En samtale om at stå stærkt i sig selv, om at tage ejerskab over vores kroppe, vores valg, vores frihed. Det handler ikke kun om mig – det handler om os alle. Vi kan ikke lade os kue af algoritmer, normer eller frygt. Vi må turde stille spørgsmål ved det, der holder os tilbage, og kræve vores plads i verden.

Det er tid til en revolution. Ikke en revolution med vold eller vrede, men en revolution af frihed. En revolution, hvor vi alle står stærkt i os selv og nægter at blive holdt tilbage af de regler, vi aldrig har valgt.

Og min blog Shadowbanned er et af mine bidrag til denne revolution.
Her vil jeg sætte spørgsmåls tegn ved at det vi ikke må tale om eller dele - og give dig refleksion til at gøre det samme.