At føle sig besværlig | Hvordan stopper jeg med at tro, jeg er i vejen?
Hvordan stopper jeg med at føle, at jeg er i vejen? Hvorfor føles det så svært at sige, hvad jeg har brug for? Hvordan kan jeg stå ved mine behov uden at føle mig besværlig?
Har du nogensinde holdt dig tilbage fra at sige, hvad du har brug for, fordi du var bange for at virke besværlig? Måske har du valgt at tie stille for at undgå at fylde for meget – kun for senere at føle dig frustreret og misforstået. Men hvad nu, hvis det slet ikke er dine behov, der er besværlige? Hvad nu, hvis det virkelige problem er gættelejen, hvor alle forsøger at gætte, hvad hinanden har brug for?
Hvad lærer du i denne episode?
Hvorfor det ikke er besværligt at have behov – men at gættelejen er det virkelige problem.
Hvordan du slipper følelsen af at være en byrde ved at stå ved dine behov.
Hvorfor frygten for at fylde for meget handler mere om din egen selvopfattelse end om andres reaktioner.
Hvordan du tiltrækker de rigtige mennesker ved at være ærlig om, hvem du er og hvad du har brug for.
Praktiske øvelser til at øve dig i at sige dine behov højt – uden at undskylde.
I denne episode af "Min Livscoach" tager vi et opgør med følelsen af at være besværlig. Du lærer, hvorfor dine behov ikke er problemet – det er gættelejen, der skaber frustration og misforståelser. Når du tør stå ved, hvad du har brug for, tiltrækker du de mennesker, der kan møde dig, som du er. Lyt med og få redskaberne til at sige tingene højt, så du kan leve mere frit – uden at føle dig i vejen.