Angstens plads i et uforstående arbejdsliv
Den anden dag sad jeg og snakkede med en bekendt om Generation Z – de unge, der stiller krav til arbejdsmarkedet, som mange opfatter som urealistiske. Min bekendte mente, at denne generation er for svag, for følsom. At de kræver for meget: fleksibilitet, trivsel og mentale sundhedsdage. Men jeg stoppede op og tænkte over det. Er deres krav virkelig urealistiske? Eller er det måske os andre, der har skabt et system, hvor trivsel er en luksus, og hvor angst er blevet en konstant følgesvend?
Jeg tror, at Generation Z har fat i noget vigtigt. Deres krav til arbejdsmarkedet handler ikke om at være svag. De handler om at forstå, at vi som mennesker har brug for plads – plads til at trække vejret, til at mærke efter og til at tage os af vores mentale sundhed.
Arbejdsmarkedet er ikke bygget til mennesker
Forestil dig et typisk kontorlandskab: åbne kontorer, konstante mails, opkald og møder, der kræver din opmærksomhed hele dagen. Pulsen stiger, skuldrene trækker sig op til ørerne, og hjernen kører på højtryk. Du har travlt, men det er ikke en produktiv travlhed. Det er en konstant overlevelsesmode. Angsten ligger som en lurende skygge i baggrunden – og alligevel bliver den ignoreret. For på arbejdspladsen er der sjældent plads til at stoppe op og sige: "Jeg føler mig presset. Jeg har brug for en pause."
Hvordan tror du, det ville blive modtaget, hvis du midt i arbejdsdagen sagde: "Jeg skal lige trække vejret dybt og mærke efter min angst." For de fleste af os ville det blive set som noget mærkeligt eller svagt – en distraktion fra det, der virkelig tæller: produktiviteten.
Men hvorfor er det sådan?
Angstens funktion: En vigtig overlevelsesmekanisme
Angst er en naturlig del af vores menneskelige oplevelse. Den er der for at beskytte os, for at gøre os opmærksomme på fare. I fortiden hjalp angsten os med at overleve rovdyr og farlige situationer, men i dag er det ofte arbejdet, der aktiverer vores angst. Møder, deadlines og et konstant krav om at præstere bliver moderne tiders "rovdyr."
Men angst er ikke vores fjende. Den er et signal fra kroppen om, at noget ikke er i balance. Den fortæller os, at vi skal stoppe op, lytte og handle.
Sådan har vi skabt et system, der ikke rummer angst
I mange arbejdskulturer er der ikke plads til følelser som angst. De ses som en forstyrrelse, noget, der skal holdes under kontrol, så vi kan fortsætte med at arbejde. Men hvad nu, hvis vi i stedet lærte at rumme angst? Hvad nu, hvis vi lærte at tage os af den, når den opstår, og bruge den som et værktøj til at skabe balance i vores liv?
Generation Z’s krav om mental sundhed på arbejdspladsen er ikke urealistiske. De er nødvendige, hvis vi vil skabe arbejdspladser, der tager hånd om menneskers trivsel. For når vi konstant undertrykker vores angst og følelser for at præstere, ender vi med at betale prisen. Stress, udbrændthed og angst bliver en del af vores hverdag, og vi mister forbindelsen til vores egen krop.
Tre Gode Råd: Til at håndtere angst på arbejdspladsen
Hvis du genkender noget af det, jeg taler om, og du mærker, at angsten bliver en del af din hverdag, så er her tre enkle ting, du kan gøre for at håndtere den:
Træk vejret – med kontrol og ro: Angst får ofte vejrtrækningen til at blive overfladisk. Prøv at bruge denne boks vejrtrækningsteknik: Træk vejret ind i 4 sekunder, hold vejret i 4 sekunder, pust ud i 4 sekunder, og hold igen i 4 sekunder. Gentag et par gange, og mærk, hvordan kroppen falder til ro.
Bevæg kroppen i 10 minutter: Når angsten kommer snigende, kan bevægelse hjælpe. Tag en kort gåtur, dans i stuen, stræk ud eller gør noget, du synes er sjovt – noget, der får kroppen i gang. 10 minutter kan gøre en verden til forskel for, hvordan du har det.
Observer din angst: Lær at forstå din angst. I stedet for at skubbe den væk, kan du begynde at spørge dig selv: Hvordan føles det i kroppen? Har den en farve eller form, du kan forbinde med den? Når du begynder at forstå din angst, kan du også begynde at fornemme, hvornår den kommer snigende, og du kan reagere tidligere.
Et opråb til forandring: Lad os skabe arbejdspladser med plads til følelser
Vi har skabt en arbejdskultur, hvor der ikke er plads til at være menneske. Hvor vi undertrykker vores følelser for at passe ind i en form, der ikke er bygget til os. Men hvad nu, hvis vi i stedet begyndte at tilpasse arbejdspladsen til mennesker? Hvad hvis der var plads til angst, neurodiversitet og mental sundhed?
Vi ville ikke miste penge. Vi ville ikke miste produktivitet. Vi ville få noget meget mere værdifuldt: mennesker, der trives. Mennesker, der føler sig set og hørt. Og i sidste ende ville det være til gavn for både arbejdspladsen og den enkelte.
Så næste gang angsten banker på, prøv at lytte til den.
Den har noget vigtigt at fortælle dig.
