Besvarelse af ofte stillede spørgsmål om Livscoaching

Selvom titlen på det her indlæg er lidt tør, så er det nok de absolut vigtigste emner jeg kommer til at tage op. For hvis der er en ting jeg som Livscoach ønsker, så er det at du tager aktive, oplyste og bevidste valg om din personlige udvikling og din mentale sundhed.

Så lad os komme i gang.

Hvordan kan livscoaching hjælpe mig?

Du skal se livscoaching ligesom træning, og ligesom du har en træner, der kan hjælpe dig med at træne din krop på forskellige parametre eks. smidighed, styrke eller indenfor en bestemt sportsgren, alt efter person kompetencer og nicheområde. Så træner en Livscoach dig til at tænke bedre.

Det kan umiddelbart virke ligegyldigt, for du tænker jo allerede, og det er faktisk her at langt de fleste mennesker undervurdere værdien af at tænke bedre.

For når vi tænker bedre, får vi skabt fokus og refleksion omkring de tanker vi tænker hver dag, og de tanker vi har hver dag ligger grundlaget for det liv vi lever.

Så hvis du lever et liv, hvor du føler du sidder fast i de samme mønstre, så har det baggrund i et gentagende tankemønster, så du i stor grad ikke er bevidst om.

Når vi skaber bevidsthed og refleksion omkring vores tanker, vil vi både bevidst og ubevidst kunne ændre dem, og det vil skabe grobund for blandt andet bedre beslutningstagen, selvværd og selvtillid, fastholdelse i målsætning og generel større ro i dit liv og hverdag.

Så kort fortalt kan Livscoaching hjælpe dig med at leve dit liv med vilje, på den måde som du går og drømmer om, uden at dømme dig selv, have dårlig samvittighed eller lade dig proppe i kasser.

Hvordan adskiller livscoaching sig fra terapi eller rådgivning?

Terapi og rådgivning er i langt de fleste tilfælde behandlende. Disse fagprofessionelle vil se på din fortid og behandle, den problematik du står i på den baggrund.

Det svare til en læge der behandler et brækket ben.

En Livscoach ser på dit udgangspunkt her og nu, og hjælper dig med at forholde dig til nærværet i din hverdag og se ud i fremtiden. Derfor vil en Livscoach kunne opfattes som forebyggende.

Det vil svare til prehab eller optræning til eks. at kunne løbe et maraton.

En Livscoach eller Coach er som udgangspunkt ikke uddannet eller har det faglige kompetencer til, at arbejde med traumer. Man vil godt kunne coache på tanker omkring et traume eks. du føler dig forkert, beskidt, som et dårligt menneske og lignende, men det vil altid være en person med den nødvendige uddannelse, der vil skulle hjælpe dig igennem behandlingen af et traume.

Som en tommelfingerregel er mit fornemmeste job som Livscoach at menneske psykologernes ventelister.

Hvordan vælger jeg den rigtige livscoach for mig?

Det her er et helt blogindlæg for sig selv.

Men det er først og fremmest vigtigt at se på, hvilken type coaching du ønsker. De parametre der er værd at være opmærksom på at overveje er.

  • Vil jeg have en coach der coacher mig til selv at finde ud af hvad jeg vil, eller en coach der fortæller mig hvad jeg skal?

  • Vil jeg have en coach der er baseret i logik og data eller er mere spirituelt anlagt?

  • Er der en bestemt type coaching certificering der tiltaler mig mere end andre?

  • Er der en bestemt type personlighed jeg viber bedre med end andre?

  • Skal det være Online eller IRL?

  • Vil jeg have en coach der udelukkende coacher mig eller vil jeg også have undervisning, så jeg kan coache mig selv på sigt?

For en god ordens skyld, vil jeg lige introducere, hvordan jeg er som Livscoach, så du ikke skal lede på hele hjemmesiden, for at finde informationen, hvis du overvejer mig som din coach.

Mit navn er Camilla Behr og jer er Certificeret fra The Life Coach School og har erfaring som coach siden 2015. Jeg coacher på en måde hvor jeg aldrig fortæller dig, hvad du skal eller bør, men giver dig refleksion og indsigt, så du kan tage valg ud fra, hvad du rent faktisk gerne vil.

Jeg er logisk baseret og arbejder ikke fra et spirituelt grundlag og alt min Livscoaching foregår online, hvor du både modtager coaching og undervisning samt adgang til Online Kurser der udvider din viden og indre kompetencer.

Som Livscoach er jeg altid på din side, men jeg er også kontant og direkte i min tilgang.

Hvis du har brug for en coach med et andet grundlag, så har jeg et bredt netværk i coaching verdenen og sender dig gerne i retning af en coach, der passer bedre til dig, ligesom jeg også altid vil henvise dig til terapi, hvis jeg vurderer, at det er en anden hjælp du har brug for.

Hvordan foregår en typisk livscoaching-session?

En coaching session vil være forskellig fra coach til coach.

Mine Livscoaching Sessioner foregår altid online som et videomøde. I starten af vores forløb laver vi sammen en plan med emner, du skal igennem og coaches på, og med tiden vil det være helt naturligt, at du selv medbringer emner der fylder meget for dig her og nu.

Intet emne er for stort eller småt til at coache på, men som udgangspunkt arbejder jeg kun med et emne per session. På den måde sikre jeg at du får arbejdet med emnet fra alle vinkler.

Mellem sessionerne modtager du øvelser og opgaver du skal lave, da den store udvikling sker i arbejdet med dig selv mellem sessionerne.

Hvor lang tid varer en livscoaching-forløb?

Igen så er det forskelligt hvor lang tid et coaching forløb vare fra coach til coach.

Mine forløb vare altid som minimum 6 Sessioner, men hvis vi skal igennem mange forskellige dele af dit liv, så kan det tage længere tid.

Jeg har klienter der afslutter efter 6 Sessioner og kommer tilbage når de har områder de har behov for at skabe overblik over, nogle har jeg haft i 4-8 måneder og andre har bare besluttet at have en Livscoach tilknyttet ligesom de går til frisør.

Hvor ofte skal jeg deltage i livscoaching-sessioner?

Jeg anbefaler altid minimum 1 session hver anden uge i starten, så der ikke går for lang tid imellem, dog er jeg helt opmærksom på, at du er et menneske med et menneske liv, og der kan komme ting i vejen.

Jeg vil dog altid forsøge at undgå, at der går mere end 1 måned imellem dine sessionerne.

Hvad er omkostningerne ved Livscoaching, og er det pengene værd?

Prisen på Livscoaching er meget forskellig, og du vil kunne finde coaches som tager helt ned til 150 kr./timen og det højeste beløb jeg er stødt på er 5000 kr./timen.

Vær opmærksom på at pris også ofte afspejler coachens erfaring, og når det er din hjerne du roder med, så vil jeg ikke anbefale at gå på kompromis på grund af prisen.

Hvad er forskellen mellem en livscoach og en mentor?

Som udgangspunkt så er hensigten med en Livscoach ikke at personen skal fortælle dig, hvad du skal eller bør, samt nedlægge deres holdninger eller meninger over dig. En Livscoach skal vise dig dit sind, så du kan forstå dig selv, dine holdninger og meninger og tage beslutninger ud fra dit udgangspunkt.

En Mentor er en person med en stor viden eller erfaring indenfor et specifikt arbejdsområde, en neurodiversitet eller en anden livsomstændighed, og baseret på mentorens specifikke område vil de give dig råd og vejledning om, hvordan du håndtere din situation bedst.

Man kan ikke sige om det er bedst at gå til Livscoach eller Mentor, da det er to vidt forskellige ting. Det er bedst at gå til den fagprofessionelle, der passer bedst til dine omstændigheder.

- Og ja jeg vil gerne coache dig på, om du skal tage til Livscoach eller Mentor, så du kan tage den rigtige beslutning for dig.

Hvad er nogle eksempler på områder, hvor livscoaching kan være gavnligt?

Livscoaching er gavnligt på en lang række områder og specielt hvis du står et sted, hvor du er usikker på, hvad du skal eller vil samt hvis du føler du sidder fast i et mønster hvor du ikke trives.

En Livscoach kan hjælpe med Beslutninger

Jeg vil mene at det sted, hvor livscoaching har størst indvirkning er på din evne til at tage beslutninger, eller man skal nok nærmere sige din evne til, at holde fast i de beslutninger du tager.

For Livscoaching hjælper dig med at danne overblik over dit reelle overblik, hvor meget du rent faktisk kan tage ind lige nu, og om det er noget du egentlig gerne vil.

En Livscoach kan hjælpe med Vaneændring

Ligegyldigt hvilken type vaneændring vi taler om, om det er vægttab, rygestop eller mindre tid på telefonen, så giver Livscoaching der indblik i dit eget følelsesliv, som er det der styre dine handlemønstre.

Som udgangspunkt kan vi godt ændre handlinger i en kort periode, men hvis du ikke får styr på de tanker og følelser der ligger til grunde for dine handlinger, så vil du stille og roligt ryge tilbage i den samme rille igen.

Derfor vil de ofte give god mening, at indgå i et Livscoaching forløb, hvor du får indblik i dine tanker og følelser inden du påbegynder en større livsstilsændring (så du ikke spilder dine penge). Mange personlige trænere, rygestops konsulenter og lignende er uddannet indenfor dette område, og vil have det med som en helt naturlig del af forløbet.

En Livscoach kan hjælpe med Selvaccept, Selvkærlighed og Selvtillid

Ingen af os er født med selvaccept, selvkærlighed eller selvtillid, det er noget vi skal lære og bygge op. Livscoaching giver der let overskuelige værktøjer til, at arbejde med dig selv fra et udgangspunkt, der giver mening for dig, der hvor du er lige nu.

En Livscoach kan hjælpe dig med din Dårlige Samvittighed

Rigtig meget af din dårlige samvittighed er baseret på, hvad du tror at andre vil tænke, hvordan du tror dine handlinger vil påvirke andre og hvad du tror du gør forkert.

Det Livscoaching kan er, at det piller denne tro fra hinanden for dig, så du kan se ind i, hvor din dårlige samvittighed kommer fra, og om det giver mening for dig at bibeholde den.

En Livscoach kan hjælpe dig med Bedre relationer

Livscoaching handler altid om dig, og nu tænker du nok, hvordan skal det give mig bedre relationer?

Den vigtigste person i dine relationer er dig, og når du lære at tænke bedre giver du også plads og overskud til dine relationer. Når du er mere i ro med dig selv og har fyldt dig selv op, har du ikke en kort lunte og kan være den mor, søster, kæreste eller datter, som du ønsker dig.

En Livscoach kan hjælpe dig med Perfektionisme og Præstation

Mange mennesker lider af “en perfektionistisk drøm”, hvor vi tror at vi kan komme til et sted, hvor vi altid præstere perfekt - men det er ikke muligt.

Livscoaching giver dig indblik i, hvordan du kan redefinere dit forhold til dig selv i forhold til præstation og perfektionisme, så det ikke får lov til at fylde på samme måde.

Er alt, hvad der diskuteres under en livscoaching-session, fortroligt?

JA.

Jeg håber at indlægget har givet dig den viden, som du havde behov for i forhold til Livscoaching, og hvis du er klar til at booke en afklaringssamtale, så vil jeg glæde mig helt enormt til at møde dig.

Forrige
Forrige

Kommunikation, feedback og konflikthåndtering

Næste
Næste

Din guide til forskellige coaching former og deres fordele