Recovering Pleaser | Hvorfor pleaser jeg stadig?

Hvordan stopper jeg med at please andre? Hvorfor sætter jeg stadig andres behov før mine egne – selvom jeg ved bedre? Og hvordan lærer jeg at vælge mig selv uden at føle skyld?

Hvis du troede, du var færdig med at være en pleaser, men stadig tager dig selv i at sige “ja” uden at mærke efter først – så er det her afsnittet for dig. Vi dykker ned i de mere subtile, usynlige former for pleasing, som stadig sniger sig ind, selv efter du har lagt arbejdet. Du lærer, hvordan du opdager mønstrene, hvad de koster dig, og hvordan du skaber ægte forandring – uden at give dig selv væk for at blive elsket.

Hvad lærer du i denne episode?

  • Hvordan pleasing stadig viser sig i små hverdagsbeslutninger, selv efter du har sat grænser.

  • Hvorfor det føles så svært at sige fra – og hvordan det hænger sammen med gamle mønstre og socialisering.

  • Hvorfor det ikke handler om at lære at sige nej, men om at turde mærke, hvad der er sandt for dig.

  • Hvordan du navigerer i uro, dårlig samvittighed og følelsen af at være forkert, når du vælger dig selv.

  • Refleksioner, øvelser og værktøjer til at opdage dine egne mønstre – og begynde at ændre dem.

Pleasing handler ikke kun om at sige ja, når du mener nej. Det handler om at opgive dig selv for at blive elsket. I denne ærlige og dybdegående episode guider jeg dig gennem, hvordan du begynder at stå stærkt i dig selv – også når du stadig falder i. Det her er ikke en quick fix. Det er en opvågning. Og du er ikke alene.

Næste
Næste

Selvudvikling som selvfornægtelse | Hvorfor har jeg det svært, selvom jeg har arbejdet med mig selv?