#143 Når hvile føles forkert

Hvorfor føles det forkert at hvile? Hvordan slipper jeg skyldfølelsen, når jeg ikke præsterer? Og hvad skal der til for at tage pauser uden dårlig samvittighed?

Er du en af dem, der får en knude i maven, når du bare ligger på sofaen og laver ingenting? Har du lært, at din værdi er koblet til, hvor meget du gør – og ikke hvem du er? I denne episode stiller jeg skarpt på præstationsbaseret selvværd og hele den kultur, der har lært os, at vi skal gøre os fortjent til at trække vejret. Det her er ikke bare en snak om at hvile – det er et kærligt oprør mod præstationskulturen og en invitation til at tage magten over din egen tid og energi tilbage.

Hvad lærer du i denne episode?

  • Hvorfor hvile føles som en trussel – og ikke en gave – i vores præstationsfikserede kultur.

  • Hvordan din skyld over “ikke at gøre nok” slet ikke er din skyld – men noget du har lært.

  • Hvordan pauser faktisk øger både kreativitet, livsglæde og produktivitet.

  • Hvad leisure guilt er – og hvordan du slipper fri af den.

  • Konkrete refleksioner og øvelser til at træne evnen til at hvile uden skam.

  • Hvordan du bygger en hverdag, hvor du har din egen ryg – også når du ikke producerer noget.

Denne episode er til dig, der føler dig skyldig over at lave ingenting. Til dig, der er træt af at skulle fortjene din ro. Og til dig, der længes efter at skabe en hverdag, hvor du kan være menneske – ikke bare en præstationsmaskine. Sammen tager vi et kærligt opgør med ideen om, at værdi skal måles i output, og undersøger hvordan hvile faktisk kan være den mest radikale handling, du foretager dig.

Forrige
Forrige

#144 Overansvar - Sådan stopper du med at tage ansvar for alt og alle

Næste
Næste

Du er ikke bagud | Hvorfor lykkes jeg ikke?