#147 Fungerer du virkelig bedst under pres?
Sandheden om stress, ro og performance. Er det virkelig rigtigt, at du fungerer bedst under pres? Hvorfor føles det så sandt, selv når det stresser dig? Og hvordan ville dit liv se ud, hvis du gav ro en chance?
Det her afsnit er til dig, der er træt af altid at være bagud. Dig der lever på deadlines, tænker “jeg arbejder bedst i sidste øjeblik” – men i virkeligheden længes efter at kunne gøre tingene anderledes. I ro. Uden at brænde sammen først.
Vi piller den kulturelle myte fra hinanden: “Jeg fungerer bedst under pres” – og viser, hvorfor det faktisk er en løgn, vi har fået ind med modermælken. En løgn, der koster os selvværd, trivsel, søvn, og i sidste ende: liv.
Hvad lærer du i denne episode?
Hvorfor vi bliver ved med at tro, at vi præsterer bedst under stress – og hvorfor det ikke passer.
Hvordan stress påvirker vores beslutningsevne, kreativitet og selvbillede.
Hvorfor du føler dig utilstrækkelig, selv i fritiden.
Hvordan ro kan være din nye superkraft – ikke et tegn på dovenskab.
Konkrete refleksioner og værktøjer til at teste, hvordan du fungerer i ro (spoiler: du bliver ikke mindre effektiv).
Hvordan du skaber en hverdag, hvor ferie er nice to have – ikke need to have.
Du får både personlige indsigter, videnskabelig forklaring og lavpraktiske råd til at starte dit eget “ro-eksperiment”. Ikke som endnu et projekt, men som en blid afmontering af presset – ét åndedrag ad gangen.

