Når selvudvikling bliver skamfuldt

Hvorfor holder jeg mig selv tilbage, når jeg endelig skal bruge alt det, jeg har lært? Hvorfor føles det så svært at sætte grænser eller tage min plads – selvom jeg ved, hvordan jeg burde gøre det? Hvordan stopper jeg med at krympe mig selv for at passe ind?

Har du nogensinde taget et kursus, været i coaching eller arbejdet med dig selv, men alligevel mærket, at du ikke tør bruge alt det, du har lært? Måske ved du præcis, hvad du burde gøre i en konflikt, på arbejdet eller i dine relationer – men i øjeblikket vælger du alligevel at tie stille, gøre dig mindre eller tilpasse dig. I denne episode ser vi på, hvorfor vi holder os selv tilbage, når det virkelig gælder – og hvordan du kan bryde fri af det mønster.

Hvad lærer du i denne episode?

  • Hvorfor vi holder os selv små, selv når vi har brugt tid og energi på personlig udvikling.

  • Hvordan skam og socialisering holder dig tilbage fra at bruge dine redskaber.

  • Hvorfor mod aldrig føles rart – og hvordan du handler på trods af ubehaget.

  • Hvordan vrede over, at “det burde være samfundet, der ændrer sig,” kan spænde ben for dig.

  • Praktiske øvelser, der hjælper dig med at bruge det, du allerede har lært – i hverdagen.

I denne episode af "Min Livscoach" tager vi fat på paradokset: Hvorfor holder vi os selv tilbage, selvom vi har brugt tid, penge og energi på at udvikle os? Du får indsigt i, hvordan skam og socialisering gør det svært at tage din plads – og hvordan du kan tage ansvar for at bruge alt det, du allerede har lært. Lyt med og få konkrete værktøjer til at stå stærkt i dig selv, når det virkelig gælder.

Forrige
Forrige

Derfor kan du ikke finde nærvær | Hvordan bliver jeg mere tilstedeværende

Næste
Næste

Stop med at underminerer dig selv – Hvordan siger jeg?